Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Minister ved bisættelse: Mange sørger over norsk terroroffer

21-01-2019 KL. 15:10
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den 28-årige norske kvinde Maren Ueland blev fundet dræbt i Marokko kort før jul sammen med sin 24-årige danske veninde Louisa Vesterager Jespersen.

Mandag eftermiddag blev nordmanden bisat fra en overfyldt kirke i Time i regionen Jæren i det sydlige Norge. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Blandt de deltagende var sundhedsminister Bent Høie, som talte på vegne af den norske regering, samt Lamia Radi, Marokkos ambassadør i Norge.

- Maren var først og fremmest din datter, din søster og dit barnebarn. Men jeg tror, at mange af os føler, at hun også lidt var vores - selv om vi ikke kendte hende.

- Hun var en af vores flotte unge mennesker, som frit og frygtløs tager landet og verden i brug.

- Norge er lille. Verden er lille. Der er mange, som sørger over Maren. I mange lande, sagde ministeren ifølge NTB under bisættelsen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland