Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Minister vil finde nye løsninger på mangel på praktikpladser

24-10-2019 KL. 06:00
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil have nye værktøjer i brug for at skaffe flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det går langsomt fremad med at skaffe flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Men slet ikke hurtigt nok.

Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som frygter for konsekvenserne for arbejdsmarkedet i fremtiden, hvis der ikke kommer mere fart på.

- Arbejdsgiverne taber, fordi de ikke får den arbejdskraft, de har behov for. Og de unge taber, fordi de ikke får den uddannelse, de har brug for, for at de kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, siger hun.

Styrelsen for It og Læring har torsdag offentliggjort årsstatistikken for 2018 for praktikpladsområdet på erhvervsuddannelserne.

Ifølge årsstatistikken blev der sidste år indgået lidt under 45.200 uddannelsesaftaler mellem elever og virksomheder, hvilket svarer til en stigning på tre procent i forhold til 2014.

Stigningen er imidlertid primært sket inden for praktikaftaler af kortere varighed, mens antallet af praktikaftaler, der dækker hele uddannelsesforløbet, er faldet.

Problemstillingen med for få praktikpladser er ikke ny. Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at der skal nye værktøjer i brug, "når 9000 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads".

Spørgsmål: Så løsningen er at skaffe flere praktikpladser, men hvordan gør man det?

- Vi skal sætte os ned sammen og tage stilling til det. Men vi skal gøre os selv og hinanden den tjeneste, at vi denne gang, netop fordi det her problem er blevet debatteret i mere end tre årtier, skal kigge på nogle helt nye løsningsmuligheder.

- Det går i den rigtige retning, men i et tempo, som vi ikke kan være tjent med i forhold til den efterspørgsel, der er på faglært arbejdskraft, siger hun.

Spørgsmål: Og hvilken vej vil du gå, hvis vi taler konkrete tiltag?

- Det vil jeg slet ikke konkludere på nu. Det skal vi give os mulighed for at drøfte med hinanden, arbejdsmarkedets parter og staten. Men det er en bunden opgave, at vi tør kigge ud over de redskaber, vi plejer at kigge på.

Spørgsmål: Hvor hurtigt skal det i gang?

- Der skal forhandles private overenskomster, og dér har alle givet hinanden håndslag på, at der ikke skal sættes andre store forhandlingsforløb i gang. Det har vi selvfølgelig respekt for, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Overenskomsterne på det private område skal forhandles næste forår.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland