Gå til hovedindhold
Erhverv

Mode-kæde er gået konkurs: Skive-butik er ikke påvirket

14-03-2019 KL. 11:37
Empty

Solo Skive kører upåvirket videre efter moderselskabets konkurs. Butikken i Skive er en selvstændig virksomhed, fastslår indehaver Dorthe Mark. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Også for fire år siden gik moderselskabet bag en række af landets Solo-tøjbutikker konkurs. Også dengang skete det uden at påvirke Solo-butikken, som Dorthe Mark i mange år har drevet i Nørregade, midt i Skive.

Så konkursen, der nu har ramt den danske modekoncern Solo Company ApS, som driver kæderne Solo Concept og Cha Cha, har ingen indflydelse på driften af butikken i Skive.

Det fastslår Dorthe Mark.

- Det er vores moderselskab, som er gået ned. Det har ingen betydning for os. Vi er IKKE gået konkurs, siger butiksejeren fra Skive.

Hun tilføjer:

- Solo Skive drives i et selskab for sig selv.

Moderselskabets konkurs kan imidlertid få indflydelse på, hvilke varer der kommer på hylderne hos Solo i Nørregade:

- Det kan det sagtens, ja. Men så finder vi nogle andre mærker og lige så lækkert tøj, lover Dorthe Mark.

Finans.dk bringer historien om, at konkursen sender 26 butikker i risikozonen for at lukke. Og det fremgår, at konkursen skyldes et svigtende salg, og at også et indkøbsselskabet er taget under konkursbehandling.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland