Gå til hovedindhold
Lokalt

Møde på vej for at finde løsning: Måske er spillet ikke slut for Esport Skive

10-01-2019 KL. 21:47
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Måske lykkes det alligevel for foreningen Esport Skive at sikre, at unge fortsat kan dyrke esport i Skives midte.

I Folkebladet onsdag fortalte formanden for foreningen, Carsten Hornshøj, Skive, at bestyrelsen den 29. januar har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med det formål at opløse foreningen.

Men så fik Carsten Hornshøj en mail, som kan betyde, at spillet alligevel ikke er helt slut for den lokale esport.

- Vi fik en henvendelse fra Knud Bjerre, som skriver, at han er rigtig ked af, at der ikke umiddelbart kan findes egnede kommunale lokaler. Men han vil gerne mødes med os for at se, om vi ikke kan finde en anden løsning, og det er vi naturligvis klar til, understreger Carsten Hornshøj.

Knud Bjerre (Skive-Listen), der som byrådsmedlem er formand for Byudviklingsudvalget i Skive Kommune, lægger ikke skjul på sin ærgrelse.

- Det kan ikke passe, at esport som den hurtigst voksende sportsgren ikke kan praktiseres i Skive by. Der er tilsyneladende ikke egnede kommunale lokaler, men der er egnede private lokaler. Dem har de ikke råd til selv at betale for. Jeg har skrevet til dem og spurgt, om vi ikke skal holde et møde for at se, om vi kan finde en løsning og nogle sponsorer, så klubben kan bestå. Det burde være muligt, siger Knud Bjerre.

Også andre har på de sociale medier udtrykt ærgrelse over, at foreningen Esport Skive er lukningstruet - og at det bliver svært at praktisere esport i Skive by, hvis foreningen er klar til at overdrage sine maskiner til blandt andet Nr. Søby Idrætsforening.

- Naturligvis skal der være plads til at have e-sport i flere byer, herunder selvfølgelig i Skive by, der trods alt er den største by i kommunen. Det er jo heller ikke sådan, at man kun kan spille fodbold ét eller nogle få steder. Det vil da også være interessant, om der kan afvikles lokale turneringer, siger Knud Bjerre.

I 2016 fik Esport Skive som nystartet forening 80.000 kroner fra den lokale aktionsgruppe LAG Skive-Viborg, og siden valgte Skive Byråd at give en bevilling på 161.000 kroner fra den såkaldte bydelspulje.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland