Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Monaco undgår nedrykning trods nederlag

24-05-2019 KL. 23:05
Den russiske midtbanespiller Aleksandr Golovin og hans holdkammerater i AS Monaco skal også i næste sæson spille i landets bedste række.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var nærmest kun i teorien, at AS Monaco kunne rykke ud af Frankrigs bedste fodboldrække fredag i sæsonens sidste spillerunde.

Og selv om Monaco tabte udekampen til Nice med 0-2, så kan holdet fra fyrstedømmet også i næste sæson kalde sig Ligue 1-klub.

Kun en sejr til Caen mod Bordeaux og et nederlag til Monaco ville bringe de to hold a point i bundkampen. Derudover havde Monaco inden runden en målscore, som var syv mål bedre end Caens.

Da Caen tabte 0-1 til Bordeaux, kom målscorescenariet aldrig i spil.

Monaco har haft en forfærdelig sæson, hvor trænerfyringer og nedrykningsfare har præget hele sæsonen.

I 2017 nåede Monaco semifinalen i Champions League, og holdet vandt samtidig det franske mesterskab for første gang siden 2000.

Sidste år blev det til en andenplads i ligaen, men i denne sæson har intet fungeret for holdet, som altså må kigge langt efter europæisk fodbold i næste sæson.

Mestrene fra Paris Saint-Germain stemplede også lidet prangende ud af sæsonen, da holdet på udebane tabte 1-3 til Reims.

Hovedstadsklubben havde dog for længst sikret mesterskabet.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland