Gå til hovedindhold
Lokalt

Mulig ny kulturminister: »Man må kunne finde en mindelig løsning for Bette Jenses Hyw«

11-06-2019 KL. 06:08
Empty

Her ses snart tidligere kulturminister Mette Bock (LA) under besøg på Bette Jenses Hyw på fur 2. påskedag i år. Hendes efterfølger kan formentlig forvente at blive bedt om at tage stilling til et gelænder på trappen på fotografiet.
Arkivfoto: Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det genvalgte medlem af Folketinget Mogens Jensen (S) er blevet nævnt som mulig kulturminister i en ny socialdemokratisk ledet forening.

Skulle Mogens Jensen blive kulturminister, kan han komme til at tage stilling til en sag, som har huseret på Fur - og i Slots- og Kulturstyrelsen - siden 2013 - gelænderet på trappen på Bette Jenses Hyw.

Slots- og Kulturstyrelsen har to gange pålagt Skive Kommune at fjerne gelændere på den trappe, og pålægget er blevet stadfæstet af et klagenævn.

Da kulturministeren er chef for Slots- og Kulturstyrelsen, kan ministeren gribe ind i sådan en sag. Afgående kulturminister Mette Bock (LA) vil ikke - en gravhøj som Bette Jenses Hyw skal beskyttes mod grimme gelændere. Furboere ønsker med gelænder at sikre, at også gangbesværede kan komme sikkert op på højen for at nyde udsigten.

Forleden satte nogle igen et gelænder op ved trappen uden at spørge. Det opdagede Skive Kommune hurtigt, og på grund af pålæg fra Slots- og Kulturstyrelsen bliver Skive Kommune nødt til at fjerne det nye, ulovligt opsatte gelænder.

- Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan finde en mindelig løsning på sådan en sag. Jeg har fuld forståelse for, at furboere gerne vil sikre, at folk sikkert kan gå op på Bette Jenses Hyw, og jeg forstår ikke, at Slots- og Kulturstyrelsen er så restriktiv, at styrelsen ikke kan medvirke til et fornuftig løsning. Jeg vil mene, at den siddende kulturminister må se på sådan en sag, siger Mogens Jensen.

I Helle Thorning Schmidts regering var Mogens Jensen handels- og udviklingsminister. Han var sit partis kulturordfører i det afgående folketing.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

112

"Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..." "Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..."

Lokalt

Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland