Gå til hovedindhold
Erhverv

Muligt byggeprojekt: Plan om 40 nye lejligheder midt i Skive

23-06-2019 KL. 12:53
Empty

De to huse set fra øst. Illustration: Erik Vium

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Udlejer Hans Jacobsen, Skive, kigger nærmere på muligheden for at bygge to huse med godt 40 lejligheder over for Føtex i Skive.

Hans Jacobsen har ejet jord mellem Sdr. Boulevard og Marius Jensens Vej i Skive i godt og vel 10 år. Han købte jorden omkring den tid, da Skat arbejdede på at bygge skattecenter i Skive. Skattecentret valgte i stedet at bygge på Metallic-grunden i Skive.

- Jeg har søgt Skive Kommune om en principgodkendelse til et byggeri. Jeg vil ikke smide penge i det, inden jeg ved, om Skive Kommune kan godkende sådan et projekt på stedet, siger Hans Jacobsen.

Det skitserede byggeri består af to huse med hver fire etager og en penthouse. Hans Jacobsen lover udsigt til å og fjord fra de fleste af de mulige lejligheder.

Arkitekt Erik Vium, Skagen, tidligere Skive, har skitseret for Hans Jacobsen.

- Det her passer meget godt ind i Skive Kommunes arbejde med at fremme Big Blue Skive. Det vil være et godt lokomotiv i forhold til at få fart i udviklingen af Big Blue Skive, vurderer Erik Vium.

Big Blue Skive er Skive Byråds og Skive Kommunes vision om at udvikle Skive by langs Skive å og fjorden.

Entreprenør Kaj Ove Madsen er langt fremme med at iværksætte byggeri af et boligkompleks i nærheden, mellem Brårupgade og Skive Å, hvor der indtil sidste år i mange år lå en maskinforretning. Det får ikke Hans Jacobsen til at ryste.

- Vi må da håbe, der er plads til os begge, siger han.

Skive Byråd satser på, at der i Big Blue Skive-området kan blive bygget et varieret udbud af boligtyper.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland