Gå til hovedindhold
112

Nabo til anholdte chokeret efter politiaktion: "De har altid været søde og venlige"

05-11-2019 KL. 15:16
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Det lignede en krigszone.

Sådan siger Ditte Holm Rask Lieberg, der bor i Karolinegade i en naboejendom til et af de steder, hvor politiet fra klokken 10 tirsdag formiddag foretog ransagninger og anholdelser af personer, der formodes at have forbindelse til den såkaldte "Porsche- bande". Seks af de anholdte er siden blevet sigtet for handel med kokain.

- Jeg havde været ude og handle og kom hjem med mine varer, da hele vejen var lukket af. Der var masser af betjente og politibiler i vores lille gade, og det bliver man jo noget chokeret over, fortæller Ditte Holm Rask Lieberg

Hun er meget overrasket over, at politiet nu har anholdte et par af hendes naboer og ransaget to lejligheder i den tilstødende ejendom, hvor politiet blandt andet smadrede et glasvindue i en kælderdør for at komme ind i lejligheden.

- Jeg har set store biler holde derovre, men jeg aldrig skænket det en tanke, at de skulle være en del af "Porsche-banden". De har altid været søde og venlige, og de har hilst pænt, kørt pænt og talt pænt, fortæller Ditte Holm Rask Lieberg, der heller ikke har oplevet larm eller et stort rend af mennesker i de to lejligheder, der er blevet ransaget i Karolinegade.

- Det kommer seriøst bag på mig, hvis de har været involveret. Men man kan jo ikke vide, om der er noget om det, siger Ditte Holm Rask Lieberg, der oplyser, at politiet først forlod stedet igen klokken 13.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland