Gå til hovedindhold
112

Nabo var vidne til blodigt overfald: »Jeg troede, jeg var med i en film«

21-06-2019 KL. 12:44
Empty

Et større drama udspillede sig torsdag ved denne ejendom i Højslev Kirkeby. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var nogle dybt chokerende naboer, der torsdag eftermiddag var vidner til et dramatisk og blodigt overfald på en 33-årig mand på Lundøvej i Højslev Kirkeby.

Naboerne fortæller, at den 33-årige mand pludselig kom løbende ud af huset og råbte »hjælp, de er sindssyge«.

Bag ham kom en 26-årig kvinde løbende med en kniv i hånden. Hun råbte »han er sindssyg. Han har smadret hele huset«.

Og lidt efter kom faren til den 26-årige kvinde. Han havde et kosteskaft i hånden, og faren og datteren løb sammen efter den 33-årige, da han prøvede at flygte.

Ifølge naboerne fik de fat i ham bag ved en bil, og her blev han udsat for noget virkelig ubehageligt, som naboerne ikke kunne se, hvad var.

- Han skreg virkelig højt. Som et stukket svin, og jeg var meget chokeret over det, jeg så. Jeg troede, jeg var med i en film, fortæller en af naboerne.

Efterfølgende gik far og datter tilbage til huset, og den 33-årige mand lagde sig stærkt blødende i græsset, da fire betjente kom stormende.

- Jeg hørte en masse råben og skrigeri, og der var også sirener. Politiet fik bundet ham ind, så det var voldsomt, lyder det fra en nabo.

En anden nabo fortæller, at politiet først var kommet ind i deres hus, hvor hans kone var hjemme.

Og hun blev noget forbavset over, at der pludselig stod fire hærdebrede betjente i stuen.

- Min kone var stadig rystet, da jeg kom hjem, fortæller naboen.

Den 26-årige kvinde havde i løbet af overfaldet fået sagt, at det var hende, der havde tilkaldt politiet. Og naboerne havde set hende snakke i telefon, inden det hele eskalerede ude foran huset.

Flere borgere i Højslev Kirkeby fortæller, at det ikke er første gang, at politiet er kaldt ud til adressen, efter faren og datteren flyttede ind for nogle måneder siden.

- Den 26-årige kvinde har også bedt om penge i et offentlig forum på Facebook, lyder det.

Den 26-årige kvinde og den 52-årige mand bliver fredag fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Herning.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland