Gå til hovedindhold
Kultur

Nåede til liveshow: »Hjernehviskerne ude af »Danmark har talent«

02-11-2019 KL. 22:26
Empty

Ved audition i august havde de to hypnotisører og tankelæsere to unge kvinder på scenen, som de hypnotiserede. Men dommer Signe Lindkvist måtte også en tur i hypnotisør-stolen. Foto: Per Arnesen.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der var spænding hos lokale Lasse Kvist i dagene op til lørdagens liveshow i TV2-programmet »Danmark har talent«.

Han og makkeren Mikkel Gundersen optrådte under navnet »Hjernehviskerne«.

Et show, de har arrangeret siden juni.

Og lørdag aften fik de endelig lov til at vise, hvad de har puslet med de sidste fire måneder.

Hjernehviskerne blev også nævnt som nogle af aftenens favoritter allerede inden de trådte på scenen.

Flere af dommerne havde høje forventninger til duoen.

Og inden de to hypnotisører og tankelæsere kom på scenen, skulle publikum skrive en sangtitel, som værterne senere samlede ind.

Da de så kom på scenen fik de syv personer på scenen til at sove.

- Når de rejser sig op, tror de, at de er til audition til »Danmark har talent«, så vær søde at give dem et bifald, lød det fra Mikkel Gundersen, inden de fik de udvalgte til at vågne fra trancen.

Den første, som blev vist frem på scenen var en mand. Han tog af flere omgange sin sko op til øret, når der lød en ringetone.

- Jeg har ikke tid til at tale med dig nu, mor, lød det blandt andet til skoen, som skulle forestille at være en telefon.

Også en kvinde kunne ikke selv styre, hvordan hun teede sig. Hun blev instrueret i, at hun ikke ville kunne nævne tallet syv, når hun skulle tælle sine fingre.

I samme forestilling fik de en anden kvinde til at grine af tælleriet.

Til sidst tog de en vilkårlig sangtitel op af kassen, som blev »Gangnam Style«.

Det fik de syv udvalgte personer til at rejse sig op og danse til sangen.

Når man vendte deltagernes numre på hovedet stod der titlen på den sang, de trak op fra kassen.

Og aftenens show fik endnu en gang dommer Signe Lindkvist til at rose de to hjernehviskere.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne se på jer en halv time, sagde hun blandt andet.

Det var dog en blandet tilbagemelding til de to herredommere, Peter Frodin og Simon Jul.

Og så var »Hjernehviskernes« skæbne i seernes hænder.

Det gav dog ikke nok stemmer til en plads i finalen 23. november.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland