Gå til hovedindhold
Lokalt

Nedgang i coronasmitten er vendt: Sådan ser det ud i Skive nu

14-09-2020 KL. 15:09
Empty

Arkivfoto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Efter et par uger med faldende coronatilfælde i Skive Kommune er det nu steget igen.

Fredag blev fire personer i Skive Kommune testet positiv for coronavirus. Sammen med et tilfælde torsdag bringer det sidste uges samlede antal coronatilfælde op på fem, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det bringer det såkaldte incidenstal, der viser antallet smittede i forhold til antal indbyggere, op på 11. Fortsat et stykke fra myndighedernes advarselsgrænse på 20.

902 personer i Skive Kommune blev testet for coronavirus i sidste uge.

I forrige uge, uge 36, blev én person testet positiv i Skive Kommune. I uge 35 var tallet fire, i uge 34 fem, og i uge 33 otte. I uge 30-32 var der ingen nye bekræftede smittede.

Også i Holstebro og Viborg Kommune er antallet af bekræftede coronatilfælde steget.

I Holstebro Kommune er otte personer testet positiv i løbet af de seneste syv dage, mens der i Viborg Kommune har været otte nye coronatilfælde.

I Herning Kommune er antallet af smittede steget yderligere med 20 tilfælde den seneste uge, hvilket bringer incidenstallet op på 23.

På landsplan er der det seneste døgn registret 347 personer med coronavirus. Det er det højeste antal smittede siden 8. april. Dengang var der 408 registreret smittede hen over et døgn.

Det hører dog med, at langt flere nu testes for covid-19. Derfor opdages der givetvis flere tilfælde i dag end i foråret.

Opgørelsen mandag viser også, at der i Danmark nu er blevet testet over to millioner personer.

På baggrund af det stigende smittetal har regeringen varslet om flere coronarestriktioner for at inddæmme smitten. Der er imidlertid endnu ikke nogen konkrete informationer om, hvad det vil indebære.

Antallet af indlagte er i løbet af det seneste døgn steget med tre til 50. Ud af de indlagte ligger fire på intensiv, hvor én er tilkoblet en respirator.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland