Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

Nissan-boss trækker sig efter anholdelse af tidligere topchef

12-01-2019 KL. 03:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Vicedirektør i bilkoncernen Nissan José Munoz har valgt at trække sig fra sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Han er dermed den første store profil, der forlader den japanske bilgigant i forbindelse med skandalen omkring tidligere topchef Carlos Ghosn.

Ghosn sidder varetægtsfængslet i Japan under anklager om bedrageri og skatteunddragelse.

Munoz har opsagt sin stilling, fordi virksomheden "er indblandet i sager, der har og vil fortsætte med at aflede dens fokus", skriver han i en meddelelse på det sociale medie LinkedIn.

Han henviser dermed netop til sagen mod Carlos Ghosn.

Den 64-årige Ghosn blev anholdt 19. november sammen med en anden topchef i Nissan, Greg Kelly.

Myndighederne mistænker de to for at have underrapporteret deres milliongager. Det skulle være sket for at slippe billigere i skat.

Det påståede bedrageri skal have stået på fra 2011 til 2015.

/ritzau/AP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland