Gå til hovedindhold
Lokalt

Nordea-fond rundhåndet i Salling: Sundsøre scorer en million kroner til udviklingsprojekt

07-11-2018 KL. 15:54
Empty

Frank Andersen glæder sig over, at Nordea-fonden ville sende en million kroner efter et 11 millioner kroner stort udviklingsprojekt i Sundsøre. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I Sundsøre er der grund til at klappe i hænderne, for Sundsøre Lystbådehavn og dens samarbejdspartnere har fået tildelt en million kroner af Nordea-fondens kystpulje.

- Det var maks-beløbet man kunne søge om, så det er svært at være utilfreds med, at vi har fået dem, siger Frank Andersen, der er projektleder på det udviklingsprojekt, som havnen og en række andre foreninger og institutioner i Sundsøre og Thise har sat gang i.

Både havnen og en stor del af Sundsøre-området skal have en overhaling og blive et trækplaster for turister og være til større gavn for beboerne selv, og det er der udarbejdet en 10,7 millioner kroner-helhedsplan for.

Selvom Frank Andersen er glad for, at Nordea-fonden har kunnet se en idé med projektet, gør han opmærksom på, at pengene fra fonden ikke er på vej ind på projektkontoen.

- Fonden har en betingelse for pengene, og det er, at Skive Kommune støtter med det samme beløb, som de har støttet med, siger Frank Andersen.

Politikerne har ifølge Frank Andersen helt tilbage i 2015 nikket til ideen om projektet og ikke mindst den del, der handler om at få etableret en ny mole i stedet for den faldefærdige mole, der ligger i dag.

- Men de har ikke sat noget af på budgettet for næste år, så vi er nok nødt til at presse kommunen lidt nu, siger Frank Andersen.

Millionen fra Nordea-fonden skal blandt andet gå til en badeplatform og en fiskeplatform, der tilgodeser fysisk handicappede, og derudover har lystbådehavnen i sin ansøgning lagt vægt på at få etablere omklædningsfaciliteter og skaffet redningsveste til de børn og unge, der gerne vil være aktive i havneområdet.

- Men for at kunne lave bade- og fiskeplatform, er vi nødt til først at få ordnet molen, så det ville være rart at få sat lidt gang i det, siger Frank Andersen.

Første fase af projektet er budgetteret til 3,5 millioner kroner, og hvis kommunen holder fast i en tidligere udmelding om at hjælpe med 1,5 millioner kroner, og havnen selv bidrager med en halv million kroner, så mangler ildsjælene kun at finde den sidste halve million, inden første fase kan sættes i gang. Det bliver nemmere nu, vurderer Frank Andersen.

- Nu kan vi sætte fart i at søge andre fonde, fordi de kan se, at der allerede er penge i systemet, siger han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland