Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Norge straffer unge danske reserver på isen

09-11-2019 KL. 21:55
Det danske ishockeylandshold måtte lørdag se sig besejret af Norge i en træningsturnering i Norge.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det danske ishockeylandshold tabte lørdag for anden dag i træk.

I trenationers-turneringen i Norge, vandt de norske værter opgøret 4-2, efter at Danmark fredag tabte 1-3 mod Østrig i sæsonens første danske landskamp.

Norge stillede til opgøret i Lørenskog med en trup, der næsten var identisk med det norske landshold, som spillede det seneste VM i ishockey.

Det var for stor en mundfuld for det danske mandskab, der i turneringen primært stillede op med spillere fra den hjemlige liga.

- Det var en godkendt kamp mod et norsk hold med 18 spillere fra sidste VM i truppen, siger assisterende landstræner Jens Nielsen i en pressemeddelelse.

- Norge var gode og spillede på højt internationalt niveau både fysisk og tempomæssigt, og jeg er vældig tilfreds med vores indsats på trods af nederlaget.

De danske tropper klarede 0-0 efter første periode, men efter tre minutter af en begivenhedsrig anden periode var danskerne bagud 0-2.

Først var det Ken André Olimb, der efter bragte Norge foran, inden Martin Røymark kort efter øgede til 2-0.

Esbjergs 21-årige Niklas Andersen fik dog reduceret for Danmark, som så igen indkasserede to hurtige norske mål, inden Rasmus T. Andersson reducerede til 2-4.

Tredje periode bød heller ikke på mål, og dermed afgjorde de seks scoringer i anden periode opgøret.

- Kampen var en god erfaring for vores mange unge gutter, og vi havde gode chancer for at komme tilbage i kampen i tredje periode, siger Jens Nielsen.

Norge slog torsdag Østrig 3-1, og dermed sikrede værterne sig førstepladsen i turneringen.

Ligeledes lørdag afsluttede Danmarks kvindelandshold i ishockey en seksnations-turnering i Michalovce med en sejr på 4-0 over værterne fra Slovakiet.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland