Gå til hovedindhold
Erhverv

Norsk virksomhed udskyder ny fabrik i GreenLab Skive

02-08-2019 KL. 19:35
Empty

Quantafuel er godt på vej til at iværksætte produktion af brændstof af affaldsplast her i Kåstrup. På fotografiet ses de fire pyrolyseovne, der er centrale i produktionen. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er en krævende opgave at etablere en helt ny type fabrik til genbrug af plastic.

Den norske virksomhed Quantafuel skal producere miljøvenligt brændstof af plasticaffald i virksomhedens fabrik i GreenLab Skive i Kåstrup.

Fabrikken bliver den første af sin art i Europa, og den vil blive Quantafuels referenceanlæg.

Anlægget skal bruge en banebrydende pyrolyseteknik, som gør det muligt at omdanne et ton affaldsplast til omkring 800 liter syntetisk brændstof.

Der er international opmærksomhed omkring anlægget - Microsoft-ejer Bill Gates har bemærket, hvad Quantafuel arbejder med. Affald af plastic er en udfordring over hele verden - dét giver også Quantafuel opmærksomhed.

Planen var, at anlægget skulle testes først på sommeren med produktion af den første brændstof i juni.

- Vi har udskudt færdiggørelsen af anlægget, fordi installation af det tager længere tid, end vi forventede. Vi forventer nu at kunne begynde test sidst i oktober, oplyser Rasmus Hvid Kjærsgaard, direktør for Quantafuels fabrik i GreenLab Skive.

Bortset fra, at det kræver mere tid end forventet, kører etablering af anlægget efter planen. I løbet af august vil et anlæg til håndtering og findeling af den affaldsplastic, fabrikken skal omdanne til brændstof, blive installeret.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland