Gå til hovedindhold
Lokalt

Nu bliver det alvor: Rasmus Kragh vil stå på verdens tag torsdag morgen

21-05-2019 KL. 09:52
Empty

Bjergbestiger Rasmus Kragh vil forsøge at nå toppen af Mount Everest tidligt torsdag morgen. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det strammer til på verdens højeste bjerg, Mount Everest, i Himalaya-bjergene.

Den 29-årige bjergbestiger Rasmus Kragh fra Skive er godt i gang med sit topforsøg. Han vil være den første dansker, der når toppen uden brug af ilt på flaske.

Hvis alt går efter planen, vil han nå sit store mål tidligt torsdag morgen dansk tid, da vejret på det tidspunkt giver de bedste muligheder for at nå toppen.

Rasmus Kragh bestiger Mount Everest med en GPS-sender, og det giver alle interesserede mulighed for at se helt præcist, hvor han befinder sig på bjerget.

Ifølge opdateringerne ville Rasmus Kragh tirsdag efter frokost nå Camp 3 i 7050 meters højde.

Rasmus Kragh har tidligere på denne ekspedition været på akklimatisering i Camp 3, men når han går videre derfra, har han ikke været tættere på toppen siden sidste år på denne tid, da Rasmus Kragh måtte give op 250 højdemeter fra toppen på den besværlige nordside af bjerget.

Tidligt onsdag vil Rasmus Kragh forsøge at nå Camp 4, der ligger i 7950 meters højde, og samme dag efter cirka fem timers hvile i Camp 4 vil han påbegynde sit topforsøg før alle andre ved 14-tiden dansk tid.

Toppen i 8848 meters højde skal nås 10-12 timer senere.

Det er tredje gang, Rasmus Kragh krydser klinger med Mount Everest. De to første gange, der foregik på nordsiden, måtte han opgive.

Denne gang forsøger han fra sydsiden.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

112

Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de? Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de?

112

Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland