Gå til hovedindhold
Lokalt

Nu er det snart slut: Lysene slukkes på fredag

11-02-2020 KL. 12:51
Empty

Lystræerne her ved Hancock i Skive vil næste vinter blive suppleret med et oplyst træ i midterrabatten mellem de oplyste træer, man kan se her. Foto: Jens Kristensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Foråret er på vej, og lyset tager til.

Derfor slukker Skive Kommune lyset i træerne ved indfaldsvejene til Skive for sidste gang i denne sæson fredag morgen.

- Der er kommet rigtig mange positive tilbagemeldinger på lysportene, hvilket vi er rigtig glade for. Når der blive lavet nye tiltag, er det dejligt, at der bliver taget godt imod det, lyder det fra Kent Alex Larsen, stadsgartner hos Skive Kommune.

Lysene i træerne bliver tændt igen til november - og til den tid bliver det endnu flottere.

Da vil der bliver lys i flere træer ved de oplyste træer ved Sdr, Boulevard, Viborgvej og Hancock-rundkørslen, ligesom Holstebrovej kommer med. På den nordlige side af Viborgvej og i midterrabatten ved Hancock-krydset mangler naturlige træer. Her skal i vintermånederne stå fældede, afbarkede træer.

Da Skive Kommune fik lysene til træerne sidst på efteråret sidste år, var jorden for fugtig til at støbe fundamenter til de fældede træer. De fundamenter vil blive støbt i løbet af foråret. De »døde« træer skal kun stå der, mens vinterbelysningen er tændt - de skal stå i depot resten af året.

Skive Byråd satte 400.000 kroner af til vinterbelysningen ved de fire indfaldsveje. Det var et krav, at lysudsmykningen ikke måtte blive for julet, da den skal udsmykke indkørslerne til Skive længere tid end juletiden.

Politisk ansvarlig for vinterlyset ved indfaldsvejene er Jens Peder Hedevang (V), formand for Udvalget for Teknik og Miljø.

- Jeg synes, det ser rigtig godt ud. Det giver et godt indtryk, når man kører ind i Skive by. Jeg har faktisk kun fået positive tilkendegivelser om de oplyste træer, siger Jens Peder Hedevang.

Idéen til lysudsmykningen fik designer Søren Vester, Thise.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland