Gå til hovedindhold
Sport

Nu kan Skive IK’s kampe ses på Viaplay

10-01-2020 KL. 09:25
Empty

Mikkel Vendelbo når højest og bringer SIK på 1-0 i Fredericia. Foto: Frank Cilius

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Har du hang til fodbold med lokal deltagelse, men trækker en tur til Nykøbing Falster en søndag eftermiddag ikke så meget i dig, så er der nu godt nyt.

1. division i fodbold, NordicBet Ligaen, får således hjemmebane på streamingtjenesten Viaplay i forårssæsonen. Det betyder, at samtlige 192 kampe fra landets næstbedste fodboldrække - inklusiv Skive IK’s opgør - vil blive streamet i broadcast-kvalitet, ligesom der vil være danske kommentatorer fra Nordic Entertainment Group.

Derudover vil der fortsat i hver spillerunde være én kamp, der vises på TV.

- Det er en dejlig nyhed, at vi nu kan udvide vores i forvejen flotte portefølje af fodbold til også at omfatte samtlige kampe fra NordicBet Ligaen. Vi har i de senere år set en professionalisering i landets næstbedste række, hvor der er oprustet både sportsligt og på faciliteterne. Der er øget konkurrence og øget kvalitet hele vejen rundt, og det er glædeligt, at vi nu i et godt samarbejde med klubberne og Divisionsforeningen har fået en aftale på plads, som muliggør, at fansene kan få adgang til samtlige kampe på Viaplay, siger Kim Mikkelsen, Group Head of Sport hos Nordic Entertainment Group i en pressemeddelelse.

Hos Divisionsforeningen er der også stor tilfredshed med, at samtlige NordicBet Liga kampe nu kan ses på Viaplay.

- Kampen om sejren og oprykningspladserne i NordicBet Liga har været meget intens de seneste par sæsoner, og i den kommende sæson får kvaliteten og intensiteten endnu et nøk opad, når turneringsformatet i NordicBet Liga bliver det samme som i 3F Superliga med grundspil og slutspil. Derfor er vi enormt begejstrede over at kunne præsentere fans og andre fodboldelskere for alle NordicBet Liga kampe i broadcast-kvalitet på Viaplay – med start allerede fra forårsstart, lyder det fra direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen i pressemeddelelsen.

I Skive Folkeblad lørdag kan du læse den lokale klubs reaktion på, at samtlige af holdets kampe nu kan ses på Viaplay.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland