Gå til hovedindhold
Lokalt

Ny 18.000 kvadratmeter stor park i Skive bliver til virkelighed til foråret

17-11-2018 KL. 11:32
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Arbejder med at etablere en park bag hospicet og sundheds- og sygehuset i Skive skrider frem efter planen.

Det oplyser Birte Markfoged, chef for Hospice Limfjord og hospicets tovholder på projektet.

I begyndelsen af 2018 skrev initiativtagerne til den såkaldte sundhedspark kontrakt med landskabsarkitekt-virksomheden Møller & Grønborg og virksomheden Movementum, der er specialist i blandt andet rehabilitering, som parken også skal bruges til.

- Hen over sommeren 2018 har Hospice Limfjord været vært ved en række workshops, hvor projektet er blevet udviklet i samråd med brugerne fra alle sundheds-institutioner. Der har været god energi og gode input til projektet. Vi har opnået dispensation fra fortidsminde-fredningen, og projektet er nu indsendt til myndighedsgodkendelse. Resten af 2018 vil blive brugt til at færdigudvikle projektet, så etableringen af parken kan blive sendt i udbud først i 2019. Selve udførelsen vil strække sig fra forsommeren næste år til foråret 2020, oplyser Birte Markfoged.

Parken bliver cirka 18.000 kvadratmeter stor, og den bliver en ny bypark i Skive, samtidig med den retter sig mod brugere af sundheds- og sygehus og hospice. Prisen for parken bliver godt og vel 12 millioner kroner, som Region Midtjylland, Skive Kommune, Spar Vest Fonden, Spar Nord Fonden og Spar Midt Fonden bidrager til at betale.

Parken har fået navnet Pusterummet.

- Pusterummet bliver til glæde for alle institutioner i området og for byens borgere, lover Birte Markfoged.

- Det bliver en meget fin park, som også bliver til glæde for byens borgere. Den vil blive åbnet mod byen, så den inviterer borgere til at bruge den, siger Laila Munk Sørensen, formand for Hospice Limfjords bestyrelse.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland