Gå til hovedindhold
Erhverv

Ny bog fortæller historien om lokal erhvervsmand, der skabte en global virksomhed

11-09-2019 KL. 09:46
Empty

En af Skiveegnens mest markante erhvervsfolk, Jørgen Hansen, FREJA Transport & Logistics A/S, afslører interessante detaljer i en ny bog.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

»Jørgen Hansen - Freja baner vejen«.

Det er titlen på en ny bog, der sætter fokus på en af Skiveegnens mange succesfulde virksomheder.

Bogens hovedperson er, som titlen kraftigt antyder, stifter og nuværende formand Jørgen Hansen.

Bogen fortæller iværksætterhistorien om, hvordan FREJA Transport & Logistics A/S med hovedsæde i Skive over en periode på knap 35 år udvikler sig fra to mænd og et par fastnettelefoner til en global logistik- og transportgigant, som i dag driver forretning i flere lande.

- Vi skal bruge kræfterne på en maraton, ikke på mange små sprint, lyder et af FREJA-grundlægger Jørgen Hansens mottoer.

Han afviser, at iværksætteri lykkes med et quickfix. Det kræver mange år med hårdt slid og snilde, men også godt humør og en vis portion held.

Og efterhånden som iværksætteriet udvikler sig, er det vigtigt, at medarbejderne fortsat støtter hinanden og arbejder i samme retning.

FREJA Transport & Logistics A/S er i dag en af Skandinaviens største transport- og logistikvirksomheder. Omtrent 750 medarbejdere er fordelt i afdelinger i Danmark, Polen, Sverige, Finland, Norge og Kina. Og for nylig lancerede selskabet endnu et regnskab med et godt resultat.

Det var den 26-årige speditionsuddannede Jørgen Hansen - af venner og medarbejdere kaldet Speedy - der i 1985 startede FREJA sammen med sin kollega Frede Alstrup - kaldet Pangel. Dengang som nu har virksomheden sit hovedsæde i Skive og holder fast i værdier som flid, godt humør, sparsommelighed og en direkte kommunikation.

Som barn og ung var Jørgen Hansen en ivrig, temperamentsfuld fodboldspiller i den lille by Gundersted. Han var midtbanegeneralen, der løb solen sort for at vinde og forstod at spille de andre gode. På samme vis løber Jørgen Hansen som virksomhedsejer, topchef og nu arbejdende bestyrelsesformand fortsat forrest, når medarbejderskaren af såkaldte frejanitter søger at blive stadig bedre til at hjælpe kunderne med optimale transport- og logistikløsninger.

FREJA er et levende eksempel på, at det rent faktisk er muligt at udvikle sig til en fremgangsrig global virksomhed og samtidig at opføre sig ordentligt over for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Bogen er skrevet af erhvervsjournalist og iværksætter Trine Wiese.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland