Gå til hovedindhold
Sport

Ny bokseturnering opstår i 2019

25-06-2019 KL. 12:51
Empty

Allan Nielsen og BK Limfjord arbejder fremover sammen med BK Sct. Jørgen fra Holstebro om det nye stævne HANCOCK - VBC. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Bokseklubberne BK Limfjord fra Skive og BK Sct. Jørgen fra Holstebro slår pjalterne sammen for at stable en ny bokseturnering på benene.

Tidligere har klubben i Holstebro stået bag Vestjysk Box Cup, mens BK Limfjord i fjor arrangerede Hancock Open Tournament for første gang.

Men den turnering får en kort levetid, for både BK Sct. Jørgen og BK Limfjord nedlægger nemlig hver deres turnering for i stedet fælles at stå bag HANCOCK - VBC, som det nye format bliver kaldt.

I 2019 afholdes turneringen i Skive i weekenden 1.-3. november, mens turen året efter kommer til at gå til Holstebro. Sådan vil begivenheden fremover blive afholdt på skift i de to byer.

- Med samarbejdet håber vi at få fat i et bredere tilmeldingssegment fra både Danmark og udlandet. Der har tidligere været hold fra Belgien, England, Norge, Sverige og Tyskland til vores turneringer, og vi håber på, at det kan gentage sig. Vi vil meget gerne have 200-250 tilmeldinger til turneringen, og det anser vi også for meget muligt, siger BK Limfjord-formand Allan Nielsen.

Samtidig bliver det muligt at få flere kræfter til at være sammen om at stable arrangementet på benene.

- Det er et meget stort arbejde, der ligger bag afholdelsen af en turnering. Med dette samarbejde har vi flere hænder, der kan løfte denne opgave. Vi har nedsat en arbejdsgruppe på seks frivillige, der styrer og koordinerer arbejdet med planlægning og afholdelse af Box Cuppen, fortæller han.

hurtig enighed

Det er blot tre uger siden, at BK Sct. Jørgen henvendte sig til BK Limfjord med forslaget om at arbejde sammen om en turnering. Med andre ord har det ikke været den store betænkningstid, der skulle til.

- I bestyrelsen i BKL var vi fuldstændig enige om, at vi skulle gøre det, så det gik vi med på, siger Allan Nielsen.

Og at den første udgave af den nye turnering skulle placeres i Skive, var parterne også hurtige til at blive enige om.

- Det var Holstebro med på fra starten. Vi ville rigtig gerne have den til Skive første gang, fordi vi føler, at vi har nogle forpligtelser over for vores sponsorer. Det, syntes de, var fint, så det var der ingen diskussion om, fortæller BKL-formanden.

Der er dog ikke afklaring på den endelige adresse for turneringen endnu.

- Vi er stadig ved at undersøge forskellige muligheder. Det kan være, vi holder det på en skole, men vi er også i dialog med Søby-Højslev Arena, siger Allan Nielsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland