Kultur

Ny ejerkreds til Solo-kæden

Den 21 år gamle Solo-kæde er under forandring. Der kommer en ny ejerkreds, og kæden får en »opfriskning« og skifter navn ved årsskiftet. Det gælder også forretningen i Nørregade i Skive.

Dorthe Mark er medejer af Solo-tøjbutikken i Skive, og det vil hun fortsat være, selv om en ny ejerkreds kommer til. Solo-butikken har været hendes hjertebarn gennem 16 år.

Stifteren Peter Nissens to sønner har meddelt at de træder ud af familiens tøjdynasti.

Kæden forhandler i øjeblikket med tre investorer, der er interesseret i at skyde kapital i en videreudvikling af brandet, som i dag tæller 28 butikker på landsplan.

Det fortæller adm. direktør Keld Christensen, som er bosiddende i Haderslev.

Han bliver også selv en del af den nye ejerkreds i Solo, der har hovedsæde i Tistrup ved Varde.

Ejerskiftet markeres i Skive med et »Solo er solgt«-udsalg fra i morgen, onsdag.

Dorthe Mark vil fortsæt være medejer af Solo-butikken i Skive, selv om der kommer en ny ejerkreds.Privatfoto