Gå til hovedindhold
112

Ny fangst til flexpatruljen: Ung mand sigtet for salg af narko

10-02-2020 KL. 11:20
Empty

Foto: Carl Redhead/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der har frem til nu været en del at se til for flexpatruljen, som er tilbage i Skive-området.

Senest lørdag aften slog patruljen til på en adresse i Thomsensgade i Skive.

Klokken 21.20 var politiet i lejligheden. Betjentene mødte i alt fire personer.

Lejlighedens beboer, en 25-årig mand, havde 63 gram hash, 47 gram skunk og 1,5 gram kokain i lejligheden.

- Så han blev sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg, siger politiassistent Jeanette Kolding fra lokalpolitiet i Skive.

Derudover mødte betjentene en 17-årig mand fra Skive, som havde 5,5 gram hash på sig.

En 30-årig mand fra Skive havde ét gram hash på sig.

Endelig var en 27-årig mand fra Skive til stede i lejligheden.

Han havde en halv joint og et større kontantbeløb på sig.

- I sådan nogle tilfælde har vi mulighed for at undersøge, om han skylder til det offentlige - og det gør han, siger Jeanette Kolding.

Derfor tog patruljen til den 27-åriges bopæl i Skive, hvor der blev fundet 10,5 gram hash og et større kontantbeløb.

Noget af beløbet blev taget fra den 27-årige.

De resterende tre yngre mænd blev sigtet for at være i besiddelse af narko.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland