Lokalt

Ny guide: 36.000 har nu modtaget bog om Skiveegnen

36000 borgere i Skive Kommune modtog i påsken Skive Kommunes nye bog Guide til Skiveegnen.

De modtog den i elektronisk format via Eboks. Det oplyser Skive Kommune.

Bogen er især rettet mod at få tilflyttere og mulige tilflyttere til at få øje på Skiveegnens goder. Den er også rettet mod at minde Skive Kommunes borgere om de muligheder, deres egn har at byde på.

»Vi har meget, vi kan være stolte af.Det er lige præcis dén følelse, vi gerne vil dele med de nye tilflyttere. Vi vil så gerne have, at de falder godt til. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for, at alle bakker op og bidrager til, at nye medborgere føler, at de bliver taget godt imod, og at der både er plads til og brug for dem i de mange stærke fællesskaber, der findes rundt omkring,« skriver Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard og kommunaldirektør Thomas Lindberg i brevet til de 36.000 borgere.

- Den nye guide til Skiveegnen er blevet rigtig god både i dets format, udseende og indhold. Den omfavner alt det,der gør vores egn helt særlig. Vi vil i hvert fald kunne tage bedre imod tilflyttede virksomheder og iværksættere med sådan en bog i bagagen, lyder det fra Lars Fjalland, direktør for Business Skive.

En trykt udgave af bogen kan hentes på Skive Bibiliotek, når biblioteket åbner.

Billederne her er fra bogen.

jkr

Familier har masser af muligheder for at opleve naturen sammen i Skive Kommune. Foto: Thomas Køser
Unge med interesse for musik, kan blandt andet folde sig ud og få oplevelser her i Drivhuset i Skive, fremhæver den nye guide. Foto: Thomas Køser
Seniorer behøver heller ikke at kede sig i Skive Kommune. Her er nogle samlet på Møllegården i Skive. Foto: Thomas Køser