Gå til hovedindhold
Lokalt

Ny placering til skulptur, der blev fjernet fra fjorden: Ålekongen sættes ud i ny sø

27-10-2020 KL. 10:30
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skulpturen Ålekongen bliver nu sat op i Glattrup.

Den kommer til at stå i en ny sø i det grønne område mellem Thorsvej og Ringvejen. Her er Skive Kommune ved at afslutte et projekt, der ud over at skaffe regnvandsbassiner, som søerne bliver, også skal gøre det grønne område mere attraktivt at bruge og opholde sig i.

Kunstneren Poul Erik Nielsen, Lihme, lavede den 20 meter lange skulptur i 2017. Kystdirektoratet gav dispensation, så Ålekongen nogle måneder kunne stå i bunden af Skive Fjord i anledning af, at Aarhus var EU-kulturby i 2017. Det var alle kommuner i Region Midtjylland involveret i.

Efter Ålekongen blev fjernet fra Skive Fjord, søgte Skive Kommune om tilladelse til en permanent placering i inderfjorden mellem Ny Viborgvej og Viborgvej i Skive. Kystdirektoratet sagde nej - skulpturen vil komme til at dominere landskabet ved en placering i inderfjorden, lød direktoratets indvending.

Da Skive Kommune og Skive Vand gik i gang med det grønne område i Glattrup med blandt andet etablering af søer Ålekongens pil mod Glattrup.

- Skive Kommunes billedkunstråd anbefaler placeringen. Det er en god placering, hvor Ålekongen bliver meget synlig for de folk, som kommer til at færdes i det grønne område, siger Kent Sørensen, kultur- og fritidschef hos Skive Kommune.

Poul Erik Nielsen skabte Ålekongen på basis af sagnet om Ålekongen i Flyndersø.

Det siges blandt andet, at den modige og handlekraftige ålekonge befriede sine artsfæller fra ålekister, så de kunne komme videre i deres livscyklus. »Med søsætningen af Ålekongen gives der kunstnerisk og billedligt udtryk for en vision om frisætning af alle gode kræfter, så vi kan få mod til at tænke og agere smartere i fremtiden. Hvad nu, hvis vi lader naturen hjælpe os i stedet for, at vi lægger den øde?« beskrev Poul Erik Nielsen blandt andet skulpturen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland