Gå til hovedindhold
Lokalt

Ny platform mellem skoler og forældre klar: Aula går snart i luften

17-10-2019 KL. 08:26
Empty

Det nye forældreintranet Aula bliver taget i brug i Skive Kommune i uge 43. Værktøjet kan bruges både på mobil, tablet og computer.
Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Forældre, elever, lærere og pædagoger i Skive Kommune skal fra uge 43 stifte bekendtskab med SkoleIntras afløser, Aula.

Den nye kommunikationsplatform Aula kommer til at få flere end to millioner brugere.

Aula er et digitalt værktøj, der skal gøre det nemt og sikkert for pædagoger, lærere, forældre og forvaltninger at kommunikere med hinanden.

I Skive Kommune har man valgt, at uge 43 er ugen, hvor der stille og roligt startes op, og forældrene kommer på Aula.

I Skive Kommune, på skolerne og i de sammendrevne institutioner ser de frem til at tage Aula i anvendelse.

- Vi har i et samarbejde med skolerne forberedt udrulningen af Aula gennem de sidste par år, så det bliver rigtig godt at se det blive taget i brug. Både af medarbejderne, der skal bruge Aula som et arbejdsredskab, men også af forældrene, der skal kunne følge med i børnenes hverdag og hurtigt få et overblik over deres børns aktiviteter, siger Skole- og Dagtilbudschef, Jens Kvist.

KOMBIT, der er kommunernes it-fællesskab, står bag løsningen, og her har holdningen været, at de fremtidige brugere skulle være med til at udvikle Aula.

- Vi har ønsket at skabe en enkel og brugervenlig løsning, som er nem for lærere og pædagoger at arbejde i, og hvor forældre let kan følge med i børnenes hverdag og trivsel. I udviklingen af Aula har vi haft både administrativt personale, lærere, elever og forældre til at teste løsningen. Siden sommerferien har 24 skoler fra både store og små kommuner desuden brugt Aula og givet os en masse feedback på løsningen, siger Poul Ditlev Christiansen, der er projektejer for Aula i

Aula handler om at understøtte samarbejdet om børns læring og trivsel ved at skabe rum for god og sikker kommunikation. Samtidig bliver Aula en samlet indgang til andre af skolens systemer.

Det kan for eksempel være læringsplatformen EasyIQ og skemaplanlægningssystemer.

Den version af Aula, der tages i brug nu, har de funktioner, der skal til for at understøtte kommunikation og samarbejde med forældre og elever. Brugerne kommer til at opleve, at Aula løbende bliver tilpasset de behov, der opstår.

asj

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland