Gå til hovedindhold
Erhverv

Ny virksomhed: 29-årige Maria har startet firma inden for sjældent fag

07-01-2020 KL. 13:18
Empty

Maria Øgaard Madsen var i lære som sejlmager i Struer og med sin nye bolig og sit nye værksted på Fur har hun bevaret udsigten over Limfjorden. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

29-årige Maria Øgaard Madsen har taget et par store skridt i sit liv dette efterår.

Hun har skåret båndet over til en kæreste, hun har sat kursen 150 kilometer mod nordøst fra Esbjerg og er gået i havn på Fur, og her har hun også oprettet sin egen virksomhed, Limfjordens Sejlmageri.

- Jeg havde brug for at komme et sted hen, hvor jeg kunne få ro i hovedet, og der er en god helingsproces her på Fur, siger Maria Øgaard Madsen med et lille smil.

Men det var nu ikke helt tilfældigt, at hendes kompasnål viste mod nord, da hun stod og skulle finde et andet sted og leve sit liv end med kæresten i Esbjerg.

- Min første tanke var egentlig Struer, hvor jeg var i lære, men i og med, at mine bedste venner var flyttet til Fur og jeg kender Fur fra mine ture med foreningsskibet Noatun, som har været her et par vintre, så blev det her, fortæller hun.

Første prioritet var at finde et egnet værksted, for kunne hun ikke i første omgang finde noget at bo i, kunne hun begynde med at bo hjemme hos forældrene i Viborg.

Derfor bad hun furboerne om hjælp på Facebook. Hun havde bevæget sig væk fra det sociale medie en times tid, og da hun vendte tilbage, var det væltet ind med beskeder til hende om mulige steder at få værksted.

- Alle har været enormt hjælpsomme, og jeg er vildt taknemmelig, siger hun.

Hun glæder sig over at have taget springet til sin enmandsvirksomhed inden for sejlmagerfaget, der er meget sjældent i Danmark.

Da Maria Øgaard Madsen blev udlært sejlmager i sommeren 2018, var der kun hende og én anden, der kunne kalde sig nyudlærte sejlmagere i hele Danmark.

- Det er mit hjertebarn, jeg skaber her. Det føles godt, siger Maria Øgaard Madsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland