Gå til hovedindhold
Lokalt

Ny virksomhed klar til at hjælpe voksne ordblinde: »Det er aldrig for sent at blive læser«

07-10-2019 KL. 22:35
Empty

Agna Thingaard, der har mange års erfaring indenfor læseundervisning, står bag den nye virksomhed »LÆS OG LÆR Skive«. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Agna Thinggaard, der har mange års erfaring indenfor læseundervisning, står bag den nye virksomhed »LÆS OG LÆR Skive« på Furvej 36.

- Det er aldrig for sent at blive læser. Hos LÆS OG LÆR Skive tilbyder jeg nu at undervise voksne med læsevanskeligheder og give garanti for resultat. Her er udgangspunktet, at alle kan lære at læse. Har man et sprog, et velfungerende sanseapparat og motivation for at lære, er jeg overbevist om, at alle kan knække læsekoden eller udvikle deres læsefærdigheder. Derfor tilbyder jeg læseundervisning med garanti for resultat, siger Agna Thinggaard, der er uddannet lærer og har været tilknyttet folkeskole såvel som friskole.

- Jeg har gennem hele mit »lærerliv« undervist i læseindlæring, først på Vroue Skole, dernæst Ramsing Skole og senest på Thise Friskole, hvor jeg gennem knapt 17 år varetog specialundervisningen og læsevejledning på skolen, oplyser Agna Thinggaard i en pressemeddelelse.

Agna Thinggaard er læreruddannet med fokus på specialpædagogik. Senere uddannede hun sig til læsevejleder, og for nogle år siden kunne hun skrive PD i Psykologi på CVʼet, og senest har hun uddannet sig til Diplom Alkalær underviser.

- Med mine mange års erfaring indenfor læseundervisning og mine efteruddannelser i bagagen glæder jeg mig til at hjælpe voksne, som på den ene eller anden måde er begrænset af læsevanskeligheder eller decideret ordblindhed. Alder er uden betydning.

Det er lysten til at ændre på tingene, lysten til at lære, der er afgørende. Det er aldrig for sent, understreger Agna Thinggaard.

Samtidig nævner hun også, at uge 40 på landsplan er udnævnt til at være National Ordblindeuge. Gennem mange arrangementer sættes der i denne uge fokus på ordblindhed, som er virkeligheden for rigtig mange børn, unge og voksne.

- At udvikle læsefærdigheder er en løbende proces, som sætter i gang allerede før barnet starter i skole med udvikling af basale sproglige færdigheder. Dernæst lærer eleven at afkode og forstå ord og sætninger i begynderlæsningen for til sidst at kunne anvende avancerede læseteknikker og være sikker læser, når skoletiden er forbi.

- Det er i sagens natur målet for læseundervisningen i vore skoler, at det skulle gå sådan. Det gør det heldigvis også for de fleste, men rigtig mange oplever som voksne at være begrænset af svage læsekompetencer. Andre har i skolen eller senere fået at vide, at de er ordblinde.

- Ordblindhed har mange »ansigter«, men den helt grundlæggende udfordring for mange med ordblindhed er den manglende evne til at forbinde lyd og bogstav. Mange har det svært med lange ord. Mange mister tråden og må give op, når teksten er for omfattende. Det kan være, det er stavning og grammatikken, der især er udfordringen. Endelig er der voksne, for hvem det aldrig lykkedes at knække læsekoden. Men det er aldrig for sent at blive læse, understreger Agna Thinggaard.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland