Gå til hovedindhold
Sport

Nye hovedsponsorer i SIK: To lokale firmaer på spillertrøjen

21-03-2018 KL. 13:05
Empty

Kampen på Vejle Stadion i fredags var den sidste med SparNord på Skive IK’s trøje. Søndag er banken skiftet ud med Kaj Ove Madsen og Stykgodscentret, og der er plads til flere, efter SIK har besluttet sig for at dele hovedsponsoratet op.
Foto: Frank Cilius/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det gjorde ondt i Skive IK, da SparNord meddelte, at banken ikke ønskede at fortsætte som hovedsponsor for klubbens hold i 1. division. Sponsorer af den kaliber hænger nemlig ikke som letplukkelige frugter i Skive og omegn.

Selv om SparNord meldte sin beslutning ud til SIK i god tid, er det ikke lykkedes at finde en enkelt, ny hovedsponsor til at pryde forsiden af spilledragten. Derfor måtte klubben tænke kreativt og utraditionelt og forsøge at dele det »gamle« hovedsponsorat op i mindre dele i håbet om at trække flere enkeltstående virksomheder ind for at dække det hul, SparNord efterlod sig.

Og det er nu lykkedes. I dag præsenterer SIK nemlig Kaj Ove Madsen A/S og Stykgodscentret A/S som de første i folden. De får deres logoer forrest på trøjen allerede på søndag til hjemmekampen mod Brabrand - aftalen med SparNord er nemlig udløbet, efter banken havde købt sig ind på trøjerne til de første to tv-kampe i foråret mod Esbjerg og Vejle.

- Der er ingen tvivl om, at det har gjort ondt på os, at SparNord er stoppet som hovedsponsor. Det var et større sponsorat, som man ikke bare finder hos hvem som helst, og vi har ikke kunnet finde én, som har kunnet løfte det samme.

- Derfor har vi valgt at dele hovedsponsoratet ud på flere, og nu bliver Kaj Ove Madsen og Stykgodscentret de to første, hvor der er plads til flere, siger sponsor- og eventchef i SIK, Lars Bræmer.

Der er indgået en to-årig aftale med de nye sponsorer, som var en del af sponsorgruppen tidligere, men nu lægger en større sum for at blive profileret bedre.

- Vi går efter i hvert fald at få to mere ind på samme måde. Men skulle der komme en stor, stærk pengemand, som er villig til at overtage hele hovedsponsoratet, så er de nye klar til at træde tilbage, forklarer Lars Bræmer.

Han glæder sig over, at to store, lokale virksomheder nu bakker op om klubben, selv om den ligger sidst i 1. division og får meget vanskeligt ved at undgå nedrykning.

- Det er et signal til de øvrige sponsorer om, at skulle vi rykke ned, så skal vi styrke os, så vi kan komme tilbage i 1. division hurtigst muligt.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland