Gå til hovedindhold
Lokalt

Nyt spisested åbnet: Fest, god stemning og mange gæster

15-11-2018 KL. 20:27
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der var stor interesse for at kigge indenfor hos Skives nye restaurant, Dig & Mig, da indehaverne havde inviteret til reception.

Lokalerne i Thinggade, hvor Brasserie Charlie tidligere holdt til, var præget af fest og stemning fra onsdag ved 16.30-tiden til ved 21-tiden onsdag aften, da receptionen officielt sluttede.

Faktisk var starttidspunktet sat til klokken 17, men de første gæster var allerede klar til at kigge indenfor og hilse på de nye ejere en halv time tidligere.

Gavebordet voksede, efterhånden som tiden skred frem, og de to kvinder, som står bag restauranten, nød dagen.

- Der har i hvert fald været 150. Vi havde ikke regnet med så mange, siger Nanna Foldager.

Sammen med Laila Andersen kunne hun allerede i september fortælle om, at nyheden i Thinggade var på vej.

Også en anden adresse i Thinggade, tidligere Café Helmuts, indgår i de to kvinders aktiviteter, og her indgår også et selskabslokale med samme navn som restauranten.

- Der er mange, som også kender stedet fra tidligere og lokalerne, som har kigget forbi. De her lokaler, hvor der også tidligere har været restaurant, er simpelthen så lækre, siger Laila Andersen.

Skive Folkeblad møder de to indehavere onsdag aften, og om dagen som helhed siger Laila Andersen:

- Den har været fantastisk! God og skønt med mange mennesker. Det er gået godt, og vi har haft lidt frivillig hjælp på. Vores to kokke har givet den gas i køkkenet, så Nanna og jeg kunne tage os af gæsterne.

Om gæsternes kommentarer siger Nanna Foldager:

- Alle siger, at her er utroligt hyggeligt, og at her er en dejlig stemning. Det er rigtig skønt.

Siden onsdag formiddag var der aktivitet i lokalerne, hvor lækre retter blev gjort klar.

Laila Andersen har tidligere været forpagter af Restaurant Gyldendal i Vestsalling. Det var hun fra 2014 til 1. oktober i år, da Toke Jensen overtog forpagterrollen. Nanna Foldager er uddannet tjener og har også mange års erfaring inden for restaurationsbranchen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland