Gå til hovedindhold
Kultur

Omstridt festival udgår i 2019: Politiker vil have tilskud fjernet

18-02-2019 KL. 06:22
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Tidligere på ugen stod det klart, at Skive International Vocal Masterclass skifter navn og flytter til Skagen, og der bliver heller ingen Skive Opera Festival i år.

Det har lederen af Oper im Berg i Wien, Ingo Kolonerics, der - sammen med lokale Jeppe Leonhard Jakobsen - i 2015, 2017 og 2018 har arrangeret Skive Opera Festival, meddelt borgmester Peder Chr. Kirkegaard (V).

Forklaringen er travlhed med »et meget stort projekt« i Østrig - og de dage, det østrigske ensemble ikke har travlt, har man angiveligt et andet problem:

- Desværre er de datoer, vi har til rådighed, allerede booket i KCL, og derfor tror jeg ikke, det vil være muligt for os at komme i 2019, skriver Ingo Kolonerics.

Kommunens økonomiudvalg har en evaluering af festivalen i 2018 på sin dagsorden på tirsdag, og byrådsmedlem Knud Bjerre (Skive-Listen) håber, at tilskuddet vil blive fjernet.

Han frygter, at hvis det østrigske ensemble om en måned meddeler, at de alligevel gerne vil gennemføre festivalen i år, er Skive Kommune klar med 265.000 kroner. Det vil være muligt, hvis økonomiudvalget alene vælger at tage afbuddet til efterretning.

Knud Bjerre er ikke medlem af udvalget, men hans holdning er klar:

- 1.879 kroner har Skive Kommune givet i tilskud pr. solgt billet i 2018. Det mener jeg ikke, at vi som kommune og forvalter af borgernes penge kan holde til, siger Knud Bjerre.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland