Avisen Mener

Opbrud omkring midten

Der er masser af opbrud i dansk politik - og hen over weekenden var det ikke mindst omkring den politiske midte, at der kom interessante meldinger.

Tidligere V-formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen er - formentlig - på vej til at stifte et nyt parti. I første omgang etablerer han et »forpligtende politisk netværk« - et mødested på nettet, men han er klar til at gå partivejen, hvis han får rimelig opbakning. Det skal vise sig, men det kan ikke udelukkes, selvom der også vil være den skepsis, der må knytte sig til politikere, der pludselig vil en anden vej, end de tidligere har præsteret. Løkke vil nu samarbejde hen over midten, mens han som statsminister i høj grad førte borgerlig blokpolitik.

Opbrud synes der også at være hos Radikale Venstre, der som social-liberalt midterparti helt naturligt ikke føler sig hjemme som fast inventar i hverken rød eller blå blok. Til Berlingske udtalte de radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, i lørdags:

- Vi føler os ikke hjemme og vil ikke være låst med nogen venstrefløj eller noget rødt projekt. Ligesom vi ikke føler os hjemme i noget, der er rent blåt.

De radikale kan gøre status og i forhold til den økonomiske politik, manglende reformer for øget arbejdsudbud, den såkaldte »Arne-pension« og EU-kursen, er der klare konflikter mellem S og R - og åbenlyst også mellem de radikale i forhold til SF og Enhedslisten. Lige så klart er det, at der på andre områder er langt mellem Radikale Venstre og Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så midterpartiet kaster sig jo ikke jublende i armene på hverken den såkaldte røde eller blå blok.

At stå frit har også fordele. De radikale har hurtigt meldt ud, at man støtter en rigsret mod Inger Støjberg. Og hvis gransknings-kommissionen - som de radikale opfandt - om et års tid kommer med alarmerende budskaber i mink-sagen om Mette Frederiksen og regeringen, så bør det også være utænkeligt at de radikale tøver med handlekraft. Uanset om det så kan blive med en rigsret eller et mistillidsvotum til regeringen.

Dansk politik her og nu er i høj grad opgaver i skyggen af corona-udfordringer - de menneskelige, de økonomiske og de erhvervs-og jobmæssige. I forhold til klima-og grøn omstilling er opgaverne også store - og det samme gælder EU-samarbejdet. Der skal sikres ordentlige rammevilkår for virksomheder, så erhvervsliv og beskæftigelse bevares og udvikles og øges. Økonomien skal jo løftes ved at flere kommer i job. Det giver mening med et bredt politisk samarbejde hen over midten. Tiden kalder ikke på blokpolitik - hverken rød eller blå. Der skal sikres holdbare løsninger, som overlever næste valg, og vælgerne må også have en forventning om, at der samarbejdes bredt.

Og så kan alle jo lære af de ord, som den seneste radikale statsminister Hilmar Baunsgaard - det var han fra 1968-71 - udtalte: Det afgørende er ikke, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om. Det bringer alle partier i spil. Indholdet skal i fokus. Det bliver aldrig optimalt, hvis udgangspunktet er, at det er en bestemt blok af partier - til højre eller venstre - der skal køre den politisk linje. Og et særligt ansvar er der hos partier som S, V, K og R for at sikre brede, holdbare løsninger, når det er muligt. O.D.