Gå til hovedindhold
112

OPDATERET: Kørte i rabatten og væltede rundt: Ung mand kunne ikke komme ud af bilen

24-11-2017 KL. 08:05
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En bilist, der skulle tidligt på arbejde, slog omkring klokken 04.20 alarm, fordi der i vejsiden lå en bil på hovedet. Bilen lå ved vejsiden på Buksager ikke så langt fra Krejbjerg.

- Vi rykkede ud og konstaterede, at der var en ung mand i bilen, som ikke selv kunne komme ud, fortæller indsatsleder Jan Nygård Christensen fra Midt- og Vestjyllands Brandvæsen, Skive.

Brandfolkene fra Balling fik ham ret hurtigt ud af bilen. Derefter blev han med ambulance kørt til hospitalet, men ifølge indsatslederen så det umiddelbart ud til, at den unge mand i bilen var sluppet billigt fra uheldet.

- Tilsyneladende er han kommet ud i rabatten, har mistet herredømmet over bilen og er kørt ind i nogle træer, hvorefter bilen er væltet rundt og er havnet på hovedet, fortæller indsatslederen.

Politiet oplyser, at der er tale om en 22-årig mand fra Vestsalling. Politiet mener umiddelbart også, at den 22-årige er sluppet heldigt fra færdselsuheldet, men har ikke fået en endelig melding fra hospitalet.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland