112

Overhaling gik galt: Ung bilist fra Skive trillede rundt og endte på en mark

Fredag gik det galt for en 23-årig mand fra Skive, da han netop havde overhalet en lastbil på Herningvej ved Haderup.

- Efter han havde overhalet lastbilen, trak han ind igen, men samtidig mistede han herredømmet over bilen, og så trillede han rundt og landede ude på en mark, siger Knud Lauritsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Ifølge Knud Lauritsen slap den unge skibonit uden nævneværdige skrammer, og det er uvist, hvorfor han mistede kontrollen over bilen.