Gå til hovedindhold
Sport

Overraskende udvikling: Dehn forlænger med SIK

01-09-2020 KL. 10:38
Empty

Jacob Dehn tager et år mere i SIK. Arkivfoto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det lignede for et par uger siden, at forsvarsspilleren Jacob Dehn var tabt for Skive IK efter blot et halvt år i klubben. Det var den status, sportschef Rasmus Brandhof på det tidspunkt gav.

- Han er her som udgangspunkt ikke, så det er status, sagde sportschefen ved den lejlighed.

Brandhof så ellers gerne parterne fortsætte sammen, efter Dehn havde leveret et fornemt forår, men han lod forstå, at der ikke længere blev forhandlet.

Netop forhandlingerne er dog blevet genoptaget efterfølgende igen, og derfor kan klubben i dag præsentere Jacob Dehn på en ny et-årig aftale.

- Det er bare der, hvor man siger, at begge parter har testet markedet af. Men i sidste ende er begge kommet frem til, at Jacob Dehn i Skive er en god kombination, og så er vi nået til enighed alligevel, siger Rasmus Brandhof

Dehn sluttede sig til holdet mandag, og i aften er han med i truppen, når SIK spiller pokalkamp ude mod FC Djursland.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland