Gå til hovedindhold
Debat

Overvældende kulturtilbud til turister i Toscana

12-06-2019 KL. 11:43
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Af pens. overlærer, mag.art.

Bent Liholm

Vinderup

Toscana-regionen i Mellemitalien er det turistmål, som årligt opsøges af flest danskere i forhold til vores indbyggerantal, og det er forståeligt, for her er noget unikt storslået at komme efter.

Jeg har været der adskillige gange og vender tilbage igen og igen. Det har primært været på grund af det behagelige klima, den fine mad, velsmagende vin og de smukke, runde og blødt kuperede landskaber, som kan give mindelser om Biblens beskrivelser af Edens have.

Men besøgene har også haft sin begrundelse i, at der i Firenze, Pisa og Siena findes nogle af de mest overvældende og velbevarede domkirker, katedraler og kulturelle overleveringer fra middelalderen og renæssancen.

Tonen er allerede slået an, længe før man når Firenze, idet man på lang afstand kan se den monumentale domkirkekuppel, som sidenhen blev model for den tilsvarende på Peterskirken i Rom.

Efter indkørslen til Pisa gennem gamle gader og et mylder af aggressive gadesælgere og sigøjnere møder man pludselig den såkaldte Mirakelplads med den hvidt dominerende domkirke, dåbskapellet og det berømte skæve tårn, alt sammen byggeri som nærmest virker umuligt i dag, men ellers ville koste prisen på adskillige Storebæltsbroer.

Endelig er Sienas domkirke særegen ved at have en af Italiens tidligst kendte kupler, men også en udsmykning i såvel loft som gulv, der gør én målløs og tæmmer én i afmagt og stille respekt.

Alle tre er bygget for ca. 1000 år siden og bygget i en slags konkurrence mellem datidens bystater. Den ene skulle være større og mere prangende end den anden. Og der er intet sparet i overdådighed i form af brugen af marmor som byggemateriale, men også i udsmykningen med malerier af Jomfru Maria og hele lidelseshistorien, hvor der næsten ikke er et hjørne, der ikke er dekoreret af én af middelalderens eller renæssancens mestre. Er man så heldig at komme der ved en gudstjeneste, får man en oplevelse af ånd og tro for livet.

Nok er kirkerne bygget i middelalderen, men der er fulgt en kultur med dem, som har videreudviklet dem og højnet den æstetiske oplevelse af dem. Skal man prøve at forstå dette, skal man primært se på bystaten Firenze og Medici-dynastiet. Gennem mere end tre århundreder (1429-1737) dominerede og fremmede denne familie en kulturel udvikling, som bredte sig udover Europa og sidenhen har fået overskriften »Den italienske renæssance«.

Man kan læse om det i den meget faktaprægede bog »Familien Medici« af Ulla Britta Ramklint (Schønberg, 2006), men også se det samme visualiseret i et par tv-serier. Det er primært de to sæsoner af »Medici« fra 2016 og 2019, der foregår i Firenze, og sekundært de tre sæsoner af »The Borgias« (2011-2013), som primært foregår omkring pavestolen i Rom, men har (nødvendige) afstikkere til Firenze og magtfylden der.

Firenze er mest kendt for sin domkirke Santa Maria del Fiore, Palazzo Vecchio og Ponte Vecchio-broen over Arno-floden, men der er så meget mere storslået, og bag det meste af dette står Medicifamilien og især to repræsentanter i 1400-tallet.

DIKTATORISK REGIME

Man har mange gange set i historien, at store kunstværker skabes under skruppelløse diktaturer, hvor kunst vægtes højt. I min filmforskerverden har vi set det i såvel Polen som Tjekkoslovakiet og Sovjetunionen under deres kommunistiske regimer i det 20. århundrede. Det er på mange måder det samme med de kulturelle rigdomme i den italiensk renæssance. Her har regimet også været diktatorisk, hvor diktatoren har kunnet bestemme over de økonomiske disponeringer.

Medici-familien var oprindelig en ikke aristokratisk landbo- og møllerfamilie nord for Firenze, som udover jordbrug gjorde i voksende tekstilhandel. Sparsommelighed gav mulighed for at slå sig på bankvirksomhed. Samtidig hermed havde man en vis evne til at indgifte sig i de betydningsfulde familier i Firenze. Det gjorde, at man via en efterhånden voldsomt oparbejdet kapital og en række mere lyssky transaktioner blev den mest betydningsfulde og dermed også mest magtfulde familie i Firenze.

Familien oprettede Medicibanken, som snart fik filialer i andre Europæiske storbyer og omkring 1400 fik selveste pavestolen som bankkunde.

I 1429 overtog Cosimo de’ Medici magten i familiedynastiet, og da familien nu var blevet den rigeste i Europa, var det ikke småting, Cosimo kunne bestemme og blande sig i, selv om tiderne var præget af mange lokale krige mellem bystaterne og jævnlige pestudbrud.

Det var besættelse af betydningsfulde poster i bystyret men også en mulighed for at fremme tidens filosoffer, arkitekter, malere og kunstnere i det hele taget, for Cosimos interesser lå egentlig til det kunstneriske, men familieforholdet forpligtede til bankledelse.

I 1400-tallet begyndte Europa at åbne sig op efter den i perioder meget mørke og tillukkede middelalder. Det skete via udvidet skibshandel og opdagelsesrejser til fjerne verdensdele.

Man mødte således tænkere fra Mellemøsten, som stod for en tankegang, der fremmede livsopfattelsen fra det klassiske Grækenland fra Sokrates’ og Platons tid 300 år før vor tidsregning, hvor mennesket stod i centrum. Inspireret heraf engagerede Cosimo arkitekten Filippo Brunelleschi og han blev en af foregangsmændene for den tidlige italienske renæssance, som den kom til udtryk i Firenze. Blandt mange bygningsværker skal nævnes kuplen til indledningsmæssigt nævnte katedral i Firenze, som stod færdig i 1436, og midt i 1400 tallet stod det ikoniske Medici palads færdig, dog tegnet af Michelozzo Michelozzi.

Cosimo døde i 1464, og efter et kort intermezzo med den mindre betydningsfulde søn Pietro som leder af familiedynastiet kom dennes søn Lorenzo (med tilnavnet »Den storslåede«) til magten. Han forstærkede skruppelløst familiens betydning i byen, men var samtidig også en stor kunstmæcen, som favoriserede kunstnere som forfatteren Dante Alighieri, maleren og billedhuggeren m.v. Leonardo da Vinci, forfatteren og filosoffen Niccolò Machiavelli, maleren og billedhuggeren Michelangelo, billedhuggeren Donatello og fysikeren Galileo Galilei, som stort set alle var opvoksede i Firenze. Lorenzos periode fra 1469 til hans død i 1492 regnes for Mediciernes kulminationsperiode, hvor den italienske renæssance blomstrede i højeste grad.

Invasioner fra udlandet kastede området ud i kaos, men den fremmede indflydelse i Italien betød også, at de nye idéer spredtes ud til resten af Europa og bl.a. satte den nordeuropæiske og engelske renæssance i gang.

FLERE MORDFORSØG

Den voksende kulturelle humanisme, som Medicierne stod for, faldt jævnligt de forskellige paver for brystet, og der var flere mordforsøg på Lorenzo, men gælden til Mediciernes bank og Mediciernes storslåede evner til at manipulere - ved for eksempel at lade en af protegeerne male udsmykninger til Peterskirken i Rom - blødgjorde relationerne. Det medførte endvidere, at familien havde ikke mindre end fire paveembeder i 1500 tallet.

Efter Lorenzos tid dominerede Medicierne hele perioden frem til deres endelige fald i 1737, men der var også vanskelige perioder, hvor familien blev forvist fra Firenze, men så gik byen typisk helt i stå, og man måtte bede familien vende tilbage igen.

Talrige romaner og film foregår i det smukke Firenze og omegn. E.M Forsters roman »Værelse med udsigt« filmatiseret i 1985 med Helena Bonham Carter og Julian Sands i hovedrollerne. Ligeledes Thomas Harris tredje gyserroman om menneskeæderen Hannibal Lecter med Anthony Hopkins fra 2001.

Alene i Firenze findes inden for gåafstand vel omkring halvdelen af Italiens totale kunstskatte - mange af dem på Unescos verdensarvsliste. Byen er således en af verdens mest besøgte turistmål med millioner af årlige turister i et omfang, så byen er ved at være mættet – især i sommermånederne.

Man får selvfølgelig også et fint og overvældende indtryk af Firenze via det traditionelle seks timers turistophold der, men skal man mere i dybden, ville en uge være mere passende. Min kronik her skal være en stærk opfordring til en kulturoplevelse, man ikke glemmer.

Jeg kommer der sikkert også i år.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

112

"Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..." "Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..."

Lokalt

Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland