Gå til hovedindhold
Lokalt

Par inviterede til møde i lille by: "Der var stor opbakning til at stoppe utrygheden"

21-07-2019 KL. 19:17
Martin Kristensen og Tina Vendelbo arrangerede møder for borgerne i Lem. Målet er at stoppe utrygheden. Foto: Lindy Jørgensen

Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En gruppe skaber utryghed i den lille by Lem.

Men det skal stoppe nu.

Sådan lyder det fra borgerne i Lem.

Derfor arrangerede parret Tina Vendelbo og Martin Kristensen et møde for borgerne i byen. Mødet blev afholdt fredag aften i Samlingshuset, og opbakningen var stor.

- Der er stor stemning for, at det skal stoppe. Mere end 100 var mødt op, så det er meget positivt, fortæller Martin Kristensen.

Ved mødet blev deltagerne enige om, at de blandt andet skal skiftes til at patruljere i byen. Enten på gåben eller i bil.

- Vi skal være mere synlige i byen, så vi kan holde øje med dem, der skaber utrygheden, fortæller Martin Kristensen.

- Vi vil simpelthen stresse den gruppe, der står bag. De skal ikke have lyst til at være her, tilføjer han.

Derfor er der nu lavet et vagtskema.

- Jeg kørte for eksempel rundt i byen i et par timer lørdag aften. Og der så jeg ikke noget, siger Martin Kristensen.

Meningen er at kontakte politiet, hvis der sker noget, der ikke skal ske.

Politiet var også inviteret med til mødet.

Men der kom ifølge Martin Kristensen noget i vejen.

Derfor planlægger borgerne at afholde endnu et møde, hvor der med sikkerhed dukker et par betjente op.

Det bliver formentlig tirsdag, onsdag eller torsdag.

Formålet er, at politiet skal forklare, hvad borgerne i Lem selv kan gøre - og hvad politiet har ressourcer til at gøre.

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland