112

Parkerede trods vejarbejde: Fem bilister fik bøder fra morgenstunden

På Aage Nielsens Vej i Skive er der for tiden vejarbejde, og det betyder, at man hverken må standse eller parkere på vejen.

Det er der åbenbart nogle bilister, der ikke overholder, og derfor har busserne svært ved at passere.

En politipatrulje var derfor tirsdag morgen forbi.

Fem bilister holdt ulovligt parkeret, og derfor har de hver især fået en bøde på 510 kroner.

Politiet opfordrer til, at man får fjernet sin bil, og at man ikke parkerer på vejen.

I den nærmeste tid vil politiet nemlig køre i området.

Arkivfoto: Ritzau Scanpix/Simon Bohr