Gå til hovedindhold
112

Pårørende identificerede dræbt knallertkører

13-08-2019 KL. 16:41
Empty

Politiet sendte en bilinspektør til ulykkesstedet nær Højslev for at undersøge omstændighederne omkring ulykken. Foto: Pauli Vendelbo

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var en 43 år gammel mand fra lokalområdet, som tirsdag lidt over middag blev dræbt ved en trafikulykke på Viborgvej mellem Dommerby og Højslev.

Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden kom kørende på knallert og kolliderede tilsyneladende med en lygtepæl. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken.

Politiet modtog alarm klokken 12.03. Tililende gav den forulykkede førstehjælp. Da en læge kom frem godt et kvarter senere, konstaterede han, at manden var død.

Politiet fik kontakt med en pårørende, der på sygehuset i Viborg identificerede den afdøde, der ikke havde identifikation på sig, da han kørte galt.

Politiet sendte en bilinspektør til ulykkesstedet for at se nærmere på omstændighederne og køretøjet. Bilinspektøren vil senere aflevere en rapport om ulykken.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland