Debat

Påskens største hjertesag

Med risikoen for at stikke hånden ned i et hvepsebo – forsøger jeg alligevel at kommentere på påskens hjertesag og mest rørende historie om den syriske pige Aya der bor midlertidigt i Nyborg med sin familie … om 3 måneder ville hun blive hf-student .

Hun taler dansk - men Aya og hendes familie er kun på midlertidigt ophold som flygtninge her i Danmark – fordi de flygtede fra den brutale borgerkrig og Assads brutale diktatur i Syrien i 2015 – nu har de så fået et brev fra udlændingestyrelsen - hvor der står at man vil inddrage den midlertidige opholdstilladelse og de nu skal rejse hjem til Syrien igen – da udlændingestyrelsen nu vurderer ud fra adskillige danske og udenlandske instanser at der så meget ro på - at man med stor trykhed uden risiko for ens liv - kan rejse hjem igen – uden at frygte Assads tidligere diktatur.. og det er jo rigtig positiv at der langt om længe nu er fred og ro i store dele af Syrien. Og Aya og hendes familie er ikke de eneste der får inddraget deres opholdstilladelser – adskillige andre syrere har fået samme besked.

Og det er jo en rørende og sympatisk sag – som der vil komme flere af – i de næste mange år… men følelserne skal man ikke drage ind i det her.

Medierne, venstrefløjen og de Radikale har det jo med at finde de historie der får tårerne frem og skyldfølelsen frem i os andre … sådan har det været i mange år og sådan fungerer det stadigvæk.

Håber selvfølgeligt at flygtninge bliver gjort opmærksom på i den tid de er under Danmarks beskyttede vinger – at der kommer en dag hvor der så meget ro og fred - at så skal de forvente at blive sendt tilbage sit oprindelsesland - til sit egen fædreland…. Så kan det ikke komme bag på dem - og håber også de er klædt på til at det er sådan loven om hjemsendelse fungerer.

Personligt mener jeg det må være verdens største gave – at rejse hjem til sit eget fædreland – det land hvor man har sit ophav – være med til at bygge det op igen fra bunden – indføre et velfungerende demokrati – indføre ytringsfrihed – være taknemmelig for alt det som det danske samfund har givet dem af kompetencer og uddannelser - i den periode de har været her - og bruge de ressourcer og kompetencer de har tilegnet sig her i Danmark - og bruge det konstruktiv til opbygning af sit tidligere fædreland - til at skabe et bedre land og et stærk velfærdssamfund og et bedre liv – for dem selv og de næste mange generationer.

Hjem og møde familien og gamle venner - det kan kun blive godt.

Hjemsendelser er den bedste udviklingsbistand vi kan give fra dansk side… og en dag vil jeg håbe de vil vise taknemlighed for alt det Danmark har givet dem.

Kan kun ønske dem alle - alt muligt held og lykke…. men hjem det skal de….tårer eller ej.