Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Politi finder knivdræbt mand i Haverslev i Nordjylland

13-09-2018 KL. 00:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 35-årig mand er onsdag aften fundet knivdræbt i Haverslev.

Det bekræfter Nordjyllands Politi over for BT.

- Vi får en melding om voldsom ballade på stedet klokken 21.28 via alarmcentralen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg til BT.

- Det viser sig, at der har været et slagsmål, og da vi kommer frem til stedet, finder vi en 35-årig mand, der er afgået ved døden efter at være blevet tildelt flere knivstik, siger han.

Manden skulle være fundet tæt ved en Circle K-tankstation og en McDonald's-restaurant. Stedet er desuden tæt på Nordjyske Motorvej.

Nordjyllands Politi oplyser, at gerningsmanden fortsat er på fri fod. Det er endnu for tidligt at vurdere, om drabet kan være banderelateret.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland