Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Politi hacker netværk for organiseret kriminalitet i Europa

02-07-2020 KL. 14:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fransk og hollandsk politi har under en koordineret indsats slået ned mod et krypteret telefonnetværk, der er blevet anvendt af organiserede kriminelle grupper over hele Europa.

Det skriver EU's politiagentur Interpol i en pressemeddelelse.

Det krypterede netværk er blandt andet blevet brugt til planlægning af attentatforsøg og store narkohandler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet fra de to lande har foretaget adskillige anholdelser, efter at politiet selv hackede sig ind i systemet.

Med adgang til netværket kunne politiet læse millionvis af beskeder, der blev sendt mellem de mistænkte i sagen.

Det fortæller en talsmand for EU's agentur Eurojust på et pressemøde i Haag.

Netværket - Encrochat - sendte en besked til sine brugere i juni, hvor alle blev bedt om at skille sig af med deres enheder, da netværkets servere var blevet "beslaglagt af regeringsinstanser".

Ved at hacke sig ind i systemet kunne politiet "forhindre kriminelle aktiviteter, inklusive voldelige angreb, korruption, drabsforsøg og narkosmugling i stor skala", skriver Interpol i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland