Gå til hovedindhold
Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

06-08-2020 KL. 12:17
Empty

Arkivfoto: Søren Weile/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Natten til torsdag var der anmeldelse om det, politiet betegner som »musik til ulempe« på Brårup Skole.

En gruppe unge mennesker flygtede, da politiet kom klokken 02.30, men en 14-årig dreng blev stoppet og kørt hjem til sin mor.

Episoden er blot en af mange sager om musik til ulempe den seneste tid.

I den forgangne weekend var der flere end 50 sager om for høj musik i politikredsen, og politikommissær Lars Mikkelsen opfordrer de unge mennesker til at skrue ned for musikken de kommende dage, når temperaturen formentlig giver mulighed for udendørs aktivitet langt ud på natten.

- Det er den sidste weekend, inden skolerne begynder igen, og samtidig bliver der rigtig varmt, så jeg tror, der bliver holdt en masse fester rundt omkring. Men jeg vil gerne opfordre de unge og andre til, at man husker på, at for høj musik kan være til ulempe for andre, siger Lars Mikkelsen.

Politikommissæren opfordrer også til, at folk, der samles i større grupper, husker på de anbefalinger og restriktioner, der gælder for covid-19.

- Der bliver nok drukket en del alkohol de kommende dage, men jeg håber, at folk tænker sig om, siger Lars Mikkelsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland