Gå til hovedindhold
112

Politiet bekræfter: To indehavere har ikke relationer til utryg gruppering i Skive

12-02-2019 KL. 20:32
Empty

Arkivfoto: Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fredag udtalte chefpolitiinspektør Claus Hilborg fra Midt- og Vestjyllands Politi, at politiet havde indledt en Al Capone-indsats mod en gruppering i Skive, som skaber utryghed.

Både Dalgas Mini Bazar og en vandpibecafe i Thinggade i Skive blev i det tilfælde kædet sammen med grupperingen, men begge tog klart afstand til relationen i lørdagsavisen.

Og det med rette.

Chefpolitiinspektør Claus Hilborg fra Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at de to besøg ikke var et led i den Al Capone-indsats, de har iværksat mod grupperingen.

- Det blev koblet forkert sammen i min sidste udtalelse. Vi er ikke bekendte med, at de har relationer til grupperingen, siger Claus Hilborg.

Han fortæller, at besøgene hos de to indehavere blot var en rutinemæssig kontrol af forretningerne - og at de blev gennemført onsdag, fordi politiet havde fået en aftale med Fødevarestyrelsens Rejsehold og Skat.

- Grønthandleren på Østerbro i Skive fik til gengæld besøg i forbindelse med vores Al Capone-indsats, slutter han.

Chefpolitiinspektøren vil på nuværende tidspunkt ikke fortælle mere om indsatsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland