112

Politiet efterlyser 82-årig: Har du set Haralds bil?

OPDATERET: Midt- og Vestjyllands Politi oplyser tirsdag eftermiddag, at manden er vendt hjem.

Politiet efterlyser en 82-årig mand, der tirsdag morgen kørte fra sit hjem i Vridsted i bil, og som ingen har hørt fra siden.

- Familien er bekymret, og vi vil gerne have skabt kontakt. Derfor efterlyser vi ham, oplyser vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Vagtchefen oplyser, at den 82-årige, der hedder Harald, kører i en sølvgrå Peugeot 307 med nummerpladen XJ50933.

- Hvis folk ser den holde et eller andet sted, så vil vi gerne høre fra dem,siger Carsten Henriksen, der ikke ved i hvilken retning, den 82-årige kørte, da han forlod Vridsted.

- Det er lidt åbent i og med, at han er i bilen. Det betyder, at han har en stor aktionsradius, siger vagtchefen.

Ifølge politiet kan den 82-årige have brug for hjælp, og man bør derfor kontakte politiet på telefonnummer 114, hvis man har set bilen.

Efterlysning af 82 årig Harald, som er kørt i sin bil, sølvgrå Peugeot 307, reg. nr. XJ50933 fra Vridsted syd for Skive. Han kan have brug for hjælp. Har du oplysninger om hvor bilen er kan du kontakte politiet på tlf. 114