Gå til hovedindhold
112

Politiet efterlyser to mænd efter indbrud: Tyve brugte stjålet dankort i Skive

15-07-2019 KL. 14:36
Empty

Foto: Nordjyllands Politi

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Nordjyllands Politi offentliggør billeder af to formodede gerningsmænd.

Det sker efter et indbrud hos en ældre kvinde i Birkelse i Vendsyssel den 10. juli 2019 mellem 10 og 10.30.

En eller flere gerningsmænd stjal kvindens pung indeholdene diverse kort, heriblandt dankortet.

Dankortet blev efterfølgende brugt i flere pengeautomater i Skive, Aabybro og Brønderslev og i tøjforretninger.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Mistanke retter sig mod omrejsende kriminelle

Overvågningsbillederne stammer fra Sport24 i Hjørring den 11. juli 2019.

Lederen af politiets efterforskning, fungerende vicepolitiinspektør Sune Myrup, oplyser, at Nordjyllands Politi har mistanke til, at gerningsmændene er omrejsende kriminelle fra Østeuropa.

- Og derfor modtager vi gerne oplysninger fra campingpladser og restaurationsbranchen, hvis man har haft de afbildede personer boende som gæster,” pointerer Sune Myrup.

Han understreger, at politiet har efterforsket ganske massivt mod gerningsmændene.

- Men det er desværre ikke lykkedes at identificere dem eller lokalisere det sted, hvor de overnatter. Det er derfor, at vi nu vælger at frigive overvågningsbillederne af de formodede gerningsmænd, siger Sune Myrup.

Tyvene kom ind via åbne døre eller vinduer hos den ældre kvinde.

- I den seneste periode har vi desværre set en del af den her type indbrud, hvor gerningsmændene skaffer sig adgang via åbentstående vinduer og døre, så vi vil gerne opfordre til, at man husker at lukke og låse døre og vinduer – også når man laver havearbejde eller lignende, fortæller Sune Myrup.

Man kan kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

112

Fire unge stadig mistænkt: Efterforskning af sag om mishandlet kvinde er slut Fire unge stadig mistænkt: Efterforskning af sag om mishandlet kvinde er slut

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland