Gå til hovedindhold
Lokalt

Politiet fattede mistanke: Kvindelig bilist udgav sig for at være sin søster

16-09-2019 KL. 17:04
Empty

Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Lørdag klokken 16.52 stoppede en patrulje en bilist på Havnevej i Skive. I bilen sad en kvinde, som blev bedt om at oplyse sin identitet. Det gjorde hun beredvilligt med både navn og cpr-nummer, fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

- Men patruljen fattede mistanke til, at hun løj, så de spurgte mere ind til hende. Hun kunne dog sagtens svare for sig, men så gik de lidt mere til stålet, fortæller han.

Ved en ransagning af bilen fandt man en pung, som indeholdt et kørekort, der for længst var meldt stjålet.

Vel at mærke et kørekort, der var blevet frataget føreren i 2002 og tilhørte en anden kvinde, end den identitet, hun havde oplyst.

Derudover fandt politiet en mobiltelefon, hvor en chat i messenger var åben. I den anden ende af messengeren var netop en kvinde med den identitet, som bilisten havde oplyst.

Det viste sig altså, at kvinden i bilen var en 50-årig kvinde fra Skive, som havde oplyst sin søsters identitet. Hun blev sigtet for kørsel uden førerret.

- Men vi kan ikke udelukke, at der kommer yderligere sigtelser, siger Niels Bach.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland