Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Politiet har dobbelttjekket teleoplysninger i voldtægtssag

24-06-2019 KL. 11:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 35-årig mand afviser en anklage om, at han skulle have bortført en niårig pige og voldtaget hende i et øde område på Mors sidste sommer.

Det fremgår, da retssagen mod manden indledes mandag ved Retten i Holstebro.

- Min klient nægter sig skyldig, siger forsvarsadvokat Jesper Gad.

Politiets efterforskning peger på, at manden samlede pigen op 13. juni 2018 om aftenen og kørte hende til Mors.

Her truede han sig ifølge anklagen til fuldbyrdet samleje og anden form for samleje med hende.

Sagen bygger i høj grad på teleoplysninger og biologiske spor, forklarer specialanklager Pia Koudahl, da hun forelægger sagen for dommeren og domsmændene.

Mandens mobiltelefon er blandt andet registeret på en telemast på Mors på gerningstidspunktet.

Desuden er der fundet biologiske spor på en nakkestøtte i den bil, som den tiltalte kørte i. Disse spor stammer med stor sandsynlighed fra pigen, forklarer anklageren.

Inden den tiltalte skal afhøres, vil forsvarsadvokaten vide, om man nu kan have tillid til teleoplysningerne i sagen.

I sidste uge kom det frem, at en it-fejl hos politiet muligvis kan have betydet, at teleoplysninger ikke er blevet registreret korrekt i politiets lister.

På den baggrund skal politiet nu gennemgå 10.000 straffesager i årene fra 2012 til 2019.

Men anklageren oplyser, at Midt- og Vestjyllands Politi på baggrund af sagen om it-fejlen har dobbelttjekket teleoplysningerne.

- Der er ikke konstateret uoverensstemmelser mellem rådata og konverterede data, siger Pia Koudahl, der henholder sig til en erklæring udfærdiget af Midt- og Vestjyllands Politi.

Hvis manden findes skyldig i anklagerne, risikerer han forvaring. Det er en sanktion, der kan komme på tale, hvis gerningsmanden anses for at være særligt farlig.

Pigen er blevet videoafhørt, og retten skal senere se hendes forklaring. I alt 27 vidner er indkaldt til at afgive forklaringer.

Retten har afsat ni dage til behandling af sagen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland