Gå til hovedindhold
112

Politiet opfordrer til at holde øje med containerbrande: »Vi arbejder intenst«

08-11-2018 KL. 11:12
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I de seneste måneder har der jævnligt været brand i en container i midtbyen.

Senest var det i en baggård i Voldgade.

- Der er næsten ingen tvivl om, at den er påsat. Der må være en, der lusker rundt i området, for der falder ikke bare cigaretskodder ned i så mange containere, siger Christian Toftemark Jørgensen, der er efterforskningsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Derfor efterforsker politiet nu sagen.

- Vi arbejder intenst på at nå til bunds i det, men af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke sige så meget på nuværende tidspunkt, siger Christian Toftemark Jørgensen.

Efterforskningslederen gør opmærksom på, at der arbejdes på at finde ham gennem både efterforskning og patruljer i Skive.

- Vi hører også gerne fra folk, der lægger mærke til noget. Derfor vil gerne opfordre beboere til at holde øjne og ører åbne. Det helt rigtige tip kan sende os på sporet af gerningsmanden, siger Christian Toftemark Jørgensen.

Politiet kan kontaktes på 114.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland