Gå til hovedindhold
112

Politiet på sporet af svindler: Fik penge tilbage for stege-pander han aldrig havde købt

14-10-2020 KL. 10:45
Empty

Arkivfoto.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet er på sporet af en mand, der i weekenden gjorde sig til svindler.

Det hele begyndte ved 16-tiden lørdag, da manden købte to sodavand i Superbrugsen i Glyngøre.

Ikke det i sig selv er bedrageri, men det var det efterfølgende.

For da han havde betalt for de to sodavand, bad han om at få pengene tilbage for to stegepander uden at kunne fremvise en kvittering.

- Og det fik han. Der var bare det, at han havde taget de to stegepander inde i butikken kort forinden, lyder det fra lokalpolitiet i Skive.

Dermed kunne han forlade brugsen 900 kroner rigere.

Det samme kunne han omkring klokken 15.30 søndag.

I det tilfælde købte han nogle fyrfadslys, inden han bad om at få pengene tilbage for de samme to stegepander.

Igen kunne han putte de 900 kroner i lommen, og samlet havde han svindlet sig til 1800 kroner.

Efterfølgende forlod han parkeringspladsen i en sølvgrå Peugeot.

- Vi har heldigvis gode overvågningsbilleder af manden, og vi kender bilens registreringsnummer, så vi er godt på sporet af ham, fortæller lokalpolitiet.

Politiet arbejder nu videre med sagen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland